Pædagogisk praksis

Via relationer og anerkendende tilgang arbejder vi helhedsorienteret om den enkeltes mål, delmål og udvikling. Vi arbejder med selvstændighed i forhold til at mestre eget liv og hverdag i egen bolig mest muligt med afprøvede metoder og hjælpemidler.

Vi samarbejder om at indarbejde dags– og døgnstrukturer, der er hjælpsomme for at opnå mest mulig selvstændighed og livsglæde hos den enkelte beboer.

Fællesskabet i fokus

Vi fokuserer på den enkelte og vi opstiller konkrete mål for den enkeltes udvikling sammen med den unge og dennes netværk. Vi ser på hvilke behov, ønsker og potentialer hver enkelt har, og så laver vi planerne ud fra det.

Den enkelte bliver støttet af at indgå i fællesskabet. Vi arbejder bevidst med at fremme den styrke som fællesskab kan give hver enkelt og være medvirkende til at vende udviklingen i en positiv retning.

Programlagte aktiviteter

Et andet vigtigt element i vores pædagogik er programmet. Programmet er tilrettelagt, så det er mangfoldigt og åbner for nye forestillinger og ambitioner hos den enkelte. Det indeholder en bred vifte af aktiviteter, så som deltagelse i det lokale foreningsliv, ture, udflugter og rejser samt store arrangementer som f.eks. teater- og sportsstævner, som vi afholder sammen med andre skoler og opholdssteder.